Vi skal i højere grad fokusere på grønne områder i byerne fremfor landbruget, når det handler om at sikre biodiversiteten fremover. Det mener landskabsøkolog.

Af Jakob Skovlund Hansen

Sidste år oplevede 49 ud af 69 almindelige danske sommerfuglearter tilbagegang sammenlignet med perioden 2014-2016. Det viser tal fra Naturbasens Sommerfugleatlas.

Samtidig var 32 ud af 77 sommerfuglearter på Den Danske Rødliste, en årlig liste over truede danske dyre- og plantearter, som bliver udgivet af forskere fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Gammel molergrav skal redde sommerfuglene

Levestederne forsvinder

Ifølge biolog og forfatter til en række bøger om sommerfugle Michael Stoltze fra Naturstyrelsen Bornholm er der en meget simpel forklaring på, hvorfor sommerfuglene efterhånden er blevet et sjældent syn herhjemme.

”Hovedårsagen er simpelthen, at der mangler levesteder. Langt de fleste arter er karakteriseret ved, at de skal have næringsfattige forhold, hvor der er nogle dyr, der holder lysningerne åbne. Sådan nogle steder har vi simpelthen bare ikke ret mange af mere,” siger Michael Stoltze.

Han forklarer de forsvindende levesteder for sommerfuglene med, at der bliver brugt for meget gødning i landbruget. Samtidig bliver der færre græssende dyr, som kan udnytte naturen.

”Hvis dyrene går på græs, så går de ofte steder, hvor man har boostet græsproduktionen med gødning, og så er der ikke de arter, der skal være, for at sommerfuglene kan trives,” siger han.

Løsningen kan ligge i byerne

Katrine Turner er landskabsøkolog med ph.d. i agroøkologi. Hun mener, at man i højere grad end tidligere skal kigge mod byerne, når det handler om at forbedre vilkårene for biodiversitet, deraf blandt andet sommerfuglene.

”Byen er per definition nærmest et klippelandskab. Der er lidt mere næringsfattigt og lidt varmere, end der ellers er ude i det åbne land, men der er rigtig mange arealer i byerne, som vi ikke rigtig bruger til noget,” siger hun og tilføjer.

”Hvis noget af det her areal kunne blive lavet om til blomsterlandskab, så ville det være en kæmpe ressource for Danmarks biodiversitet.”

Hun fortæller, at flere forskere er begyndt at kigge mod byerne for at udnytte arealer til at sikre biodiversiteten. Men hvordan kan det være, at det først sker nu?

Ifølge Turner er byerne altid blevet opfattet som kunstige landskaber. Der er dog et stort potentiale for at skabe næringsfattige, solåbne habitater, mener hun.

”Det er først nu, vi har fået øjnene op for, hvor presset den danske natur er. Det er også først nu, at landbruget er blevet så effektivt, at vi ser den her massive tilbagegang i biodiversiteten i Danmark,” siger Turner.

Vandhuller som dette nyder sommerfuglen godt af (Foto:Jakob Skovlund Hansen

Nødvendigt at inddrage landbrug?

Problemet kan dog ikke løses udelukkende i byerne. Det er, ifølge Michael Stoltze, nødvendigt at inddrage landbruget som en del af løsningen. Han mener, at det står klart, hvad man må gøre.

”Man skal udlægge nogle områder, hvor naturen passer sig selv. Desuden områder med græssende dyr året rundt. Og så må der selvfølgelig ikke komme gødningsforhold eller pesticider til,” lyder det fra Stoltze.

Og udfordringerne med biodiversiteten kan løses i landbruget. Det er bare alt for ambitiøst at regne med, at det vil lykkes. Sådan siger Katrine Turner.

”Vi er ikke afhængige af den produktion, der er i byerne på samme måde som ude i landbruget. Du kan ikke både gøde og have storproduktion i landbruget og så samtidig have næringsfattig jord, det kan ikke lade sig gøre. Det er mere realistisk at kigge mod byerne,” siger hun.

Sommerfugle er poesi

At sommerfuglene har det svært, er ikke noget nyt. Faktisk har der siden 1950’erne været tilbagegang at spore. Både i antallet af individer, men også i antallet af arter. Som privatperson kan man selv være med til at sikre bedre levevilkår for sommerfuglene.

”Hvis man har en stor have, så skal man undgå at bruge sprøjtemidler. Man skal sørge for, at der er vilde planter. Det er sjældent, at man kan få de rigtig sjældne arter, men man kan bidrage til, at de halvsjældne arter får nogle ynglemuligheder,” siger Michael Stoltze.

Video: Sådan kan du tiltrække sommerfugle til haven

Selvom sommerfuglene ikke har nogen særlig nytteværdi, så mener han, at der er en helt særlig grund til, at man skal kæmpe for at sikre dens overlevelse. Godt nok indgår de i det store kredsløb. Men æstetikken er det afgørende.

”Sommerfugle er om noget poesi og noget af det, der vækker stor glæde. Når man går en tur, så vækker det stor lykke at se en sjælden sommerfugl og gå tæt på den. Der er noget etisk og noget æstetisk i det, og det er i virkeligheden det helt afgørende. Så er der en god fortælling og en god oplevelse,” siger Stoltze.

Og han er positiv omkring udsigterne til, at sommerfuglen i fremtiden igen vil blive et vanligt syn i den danske natur. Stadig flere initiativer kæmper nemlig sommerfuglenes kamp.

”Jeg tror på, at udviklingen kan bremses, og jeg tror på, at den vil blive bremset, for der er et stigende fokus på biodiversitet. Livet bliver større og rigere, når sommerfuglene er der. Jeg blev allerede indfanget som barn, men jeg bliver stadig lige så glad, når jeg ser en sommerfugl i dag,” afslutter han.